
”Som person er jeg ikke en der er særlig god til at turde kaste mig ud i noget nyt og sætte mig selv i en situation jeg ikke har prøvet før. Jeg har før tænkt at hypnose og NLP, måske kunne være rigtig givtigt for mig, så efter en god samtale med dig, følte jeg mig helt tryg, allerede inden jeg mødte op. Det var rigtig dejligt at du også var opmærksom på det, og at du sørgede for at skabe en ramme, ro og et rum hvor der er plads og forståelse for det. Du er rigtig god til at guide, og jeg fattede hurtigt tillid til dig og dine faglige kompetencer.
Mine behandlinger hos dig, har virkelig været en meget positiv oplevelse. Både mens de stod på og bagefter. Jeg har fået nogle værktøjer og nogle strategier til hvordan jeg i fremtiden kan agere når de vanskeligheder jeg har, forsøger at tage styringen. En anden måde at tænke på.
Allerede efter første behandling kunne jeg tydeligt mærke en forskel.
Jeg vil ikke tøve med at anbefale dig til andre. Du er en dygtig, meget empatisk, varm og indlevende terapeut.
Det er ikke sidste gang jeg kommer i din klinik.”
– Kathrine, 34 år
“Jeg henvendte mig til Mette, da jeg stod foran en stor eksamen på mit studie. Normalt har jeg ikke eksamensskræk, men denne eksamen satte virkelig gang i noget nervøsitet. Allerede i løbet af seancen kunne jeg mærke, hvordan nervøsiteten blev mindre og mindre og gjorde mig i stand til at være rolig. Jeg havde en opfølgningssamtale med Mette et par dage inden eksamen, og her fik jeg det allersidste på plads. Mine to samtaler med Mette betød, at jeg gik rolig og fattet ind til eksamen.
Mette er utrolig god til at lytte, være nærværende og anerkendende, og så forstår hun at skabe et trygt rum, hvor man føler sig taget alvorligt. Jeg kan kun give mine absolut bedste anbefalinger til Mette”.
Anja, 35 år
“Da jeg første gang besøgte Mette havde jeg ingen specielle forventninger eller en tro på hypnose. På trods af dette var der en mærkbar forandring allerede efter denne gang. Vi tog fat på en følelse af forladthed og ensomhed, der har fyldt meget i mit liv – noget der for mig har en helt grundlæggende betydning for mit velbefindende. Jeg mærkede i tiden efter hypnosen et følelsesmæssigt velbehag, og der gik noget nyt op for mig omkring løsningen på mit problem. Dette gjorde at mit første besøg hos Mette ikke blev det sidste.”
Andreas, 26 år
“Mette er den skønneste behandler! Mette spørger oprigtigt ind til de områder der skal arbejdes med, og har en personlighed som gør, at jeg straks føler mig rigtigt godt tilpas og afslappet og klar til det der skal ske.
Og så virker hendes behandling! For mit vedkommende har Mette hjulpet mig med “min fokus på mad” og at få et meget mere naturligt forhold til hvornår, hvad og ikke mindst hvor meget jeg kommer i munden. det betød fx at den hele plade chokolade blev skiftet ud med et stk chokolade.
Og ønsker man nogle ændringer i livet, kan jeg virkelig anbefale denne form for behandling.”
Karina, 42 år
“Jeg har været i et kortere hypnose forløb hos Mette, som jeg helt bestemt vil fortsætte. Jeg havde hørt om hypnoterapi, men havde ikke selv prøvet det tidligere. Til gengæld fandt jeg hurtigt ud af, at det i høj grad er en terapi-form for mig… I hvert fald hos Mette!!
Hun har så dejlig en personlighed og atmosfæren i hendes skønne lokale har hun skabt så indbydende og hyggelig, at jeg straks turde lade paraderne falde!! Så sad vi der og sludrede over en kop te og super professionel som hun er, fik hun ligeså stille skrællet lag på lag af, til hun fandt ind til sagens kerne. Jeg fik mange aha oplevelser undervejs, så allerede dér var terapien igang.
Under hypnosen brugte hun alle de ting hun havde skrevet ned mens vi “sludrede” over teen, dvs. alle mine egne ord og tanker. Dette var virkelig virkningsfuldt – og samtidig meget meget trygt!! Og netop ‘trygt’ er det ord der for mig beskriver terapien mest. Vi var ikke for meget “nede at rode i” en masse gammelt irrelevant stof, det hele foregik meget roligt og kærligt og Mette hjalp hele vejen igennem med at skabe accept af hele oplevelsen!!
Bagefter følte jeg mig ikke på nogen måde “hudløs”, som jeg ellers godt kan efter at ha’ arbejdet med mig selv i terapi eller bare ovenpå en god gang massage. Tværtimod svævede jeg ud af døren og var glad og fuld af energi!!
Da jeg kom anden gang var jeg spændt på hvordan der kunne være en udvikling i hypnosen, når jeg nu ligesom kom med det samme issue!! Og hold da op, det var nærmest en helt ny form… Det var så fedt at finde ud af, hvordan jeg havde rykket mig, og var klar til at ta’ et spadestik dybere!! Og netop det “at være klar til næste skridt” er med til at skabe trygheden, jeg kan ikke komme længere ind end jeg selv er parat til.
Den tilstand jeg har taget fat på stikker dybere og har flere lag end jeg først antog. Det er også meget mere et symptom end det er selve problematikken, men ikke desto mindre har hypnosen både ændret formen på tilstanden, så den har mindre kraft og givet en masse gode “bivirkninger” som større indsigt i tilstanden, mere ro og sikkerhed og bedre selvværd!!
Jeg vil varmt anbefale hypnoterapi hos Mette!! Forvent ikke at have klaret alt på én session (hvornår kan man dét?? Det er jo ikke magi!!), men forvent, at du på den roligste, kærligste og mest accepterende måde flytter dig og får fat i hvad du end fokuserer på!!”
Maria, 42 år
Jeg følte mig godt tilpas og rigtig tryg, da jeg blev hypnotiseret, og da jeg kørte hjem var jeg i super godt humør,
Mette kan helt sikkert anbefales!
Karina, 41 år
”Jeg kontaktede Mette for at høre om, hun kunne hjælpe mig med at blive kvit med min daglige sukkertrang. Var lidt skeptisk om hypnoterapi kunne hjælpe, men allerede samme dag, efter hypnosen, kunne jeg mærke at sliktrangen var væk. Jeg er meget imponeret og er slet ikke i tvivl om, at det har hjulpet mig.
Mette er utrolig behagelig at snakke med. Hun er troværdig og man får tillid til hende pga. hendes professionelle måde at være på. Jeg kan til enhver tid anbefale Mette til andre der gerne vil have hjælp!”
– Maria – 38 år
”Mette er fantastisk til at skabe en stemning, hvor man føler sig tryg.
Mette er sød og empatisk. Man føler sig i trygge hænder.”
– Susan – 31 år